2015 Kunst, kvalitet og kulturel bæredygtighed

Statens Kunstfonds konference blev holdt onsdag d. 4. november 2015 i Dronningesalen på Det Kgl. Bibliotek i København.

Hanne Lise Thomsen: Inside Out Istedgade, 2015. Foto: Torben Eskerod

Programmet for konferencen blev udarbejdet på baggrund af de mange input, der kom i forbindelse med evalueringen af konferencen i 2014: Kunst, sted og mennesker.

Programmet blev udformet med henblik på at skabe rum for debat og erfaringsudveksling både på det ideologiske, strategiske og praktiske plan med udgangspunkt i temaerne kvalitet og kulturel bæredygtighed. 

Kvalitet
Når kvalitet kom på dagsordenen, er det fordi, det er helt centralt for Statens Kunstfonds arbejde at sikre høj kunstnerisk kvalitet. Det står helt eksplicit i lovgivningen, at ”Kvaliteten af den kunstneriske produktion men også det kunstneriske talent er afgørende for fondens indkøb og bestilling af værker til det offentlige rum.” 

Men det var også fordi, at mange havde efterspurgt en debat om, hvordan man vurderer kunstnerisk kvalitet i det offentlige rum. Der blev derfor lagt op til en drøftelse af, hvordan kvalitet kan blive målt og vurderet? Hvad er det, der måles, og hvilken måleskala skal anvendes?

Temaet lagde samtidig op til en erfaringsudveksling om, hvordan man sikrer kunstnerisk kvalitet i praksis? 

Kulturel bæredygtighed
Kulturel bæredygtighed kom på dagordenen i forventningen om, at temaet kunne være en indgang til at behandle og betragte kunsten i et større samfundsmæssigt perspektiv og bidrage med bud på, hvordan man lokalt og politisk kan indtænke kunsten på linje med andre centrale samfundsaspekter. 

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)