Et kunstprojekt i praksis

Disse sider har til formål at vise en mulig model for, hvordan man som bygherre, projektleder, kunstner eller byggefaglig kan drive projektet omkring en kunstopgave til det offentlige rum.  Vores rådgivning er baseret på 50 års erfaring med produktion at kunst i det offentlige rum i samarbejde med kunstnere, offentlige myndigheder og institutioner, hvor målet er at sikre lokal forankring af kunstprojekter af høj kunstnerisk kvalitet og at skabe rum for kunstnerisk udvikling. Rådgivningen er stilet direkte til dem, som på et givent tidspunkt i processen skal tage handling og have overblikket.

I det følgende vil udtrykket ’kunstopgave’ henvise til kunstnerens opgave, altså produktionen af værket, mens ’projekt’ eller ’kunstprojekt’ beskriver hele den organisation, der ligger udenom kunstnerens opgave. Projektet vil ofte være forankret i en konkret organisation, som har en projektleder tilknyttet, der styrer projektets overordnede økonomi og fungerer som bindeled mellem kunstneren og projektets styregruppe.

Kunst i det offentlige rum

Da det offentlige rum er for, af og til alle samfundets borgere, er det som regel komplekst at lave kunstprojekter i det. De mange individuelle brugere, borgergrupper og andre interessenter har alle meninger om, hvordan vi fælles skaber det offentlige rum – og ikke mindst, hvilken kunst vi laver i det. Projektledere, kunstnere og borgere skal kunne navigere i et felt med mange interessenter, og de skal kunne kommunikere det rigtige til de rigtige på det rigtige tidspunkt, for at kunstværket i sidste ende kan blive realiseret. Det kan derfor være krævende at lave succesfulde kunstprojekter i det offentlige rum, som både har opbakning og bliver godt forankret.

Det offentlige rum

Udtrykket ’det offentlige rum’ henviser til det juridisk definerede og fysisk afgrænsede rum, som alle borgere i princippet har lige rettigheder til at befinde sig i. I realiteten vil forskellige mennesker ”indtage” rummet på forskellig vis og gøre ’rummet’ til ”deres eget”. Det skaber i realiteten underinddelinger af det offentlige rum i sociale, økonomiske og kulturelle rum. Det offentlige rums sociale brug er derfor per definition forskelligartet. Selvom denne proces kan begrænse vores brug af det offentlige rum, er den i høj grad med til at gøre abstrakte rum til steder med betydning for mennesker. Det offentlige rum er derfor kendetegnet ved en høj grad af tilgængelighed, mange brugergrupper, og at disse brugere ofte er fremmede for hinanden.

Kunstcirkulæret

Statslige myndigheder er underlagt ’Cirkulære om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri’, i dagligdagen kaldet Kunstcirkulæret. Her står der, at man i forbindelse med støre statsligt byggeri skal afsætte en sum svarende til 1,5 % af byggesagens håndværkerudgifter til ”kunstnerisk udsmykning”, at kunstopgaven skal udføres et sted, hvor der er offentlig adgang, og at denne skal ske i samarbejde med Statens Kunstfond.

Læs mere på temasiden:
Samarbejdet med Statens Kunstfond

På Bygningsstyrelsens hjemmeside kan man finde en henvisning til hele ordlyden af Kunstcirkulæret, og her kan man også finde en vejledning til, hvordan det administreres.

Læs mere på:
www.bygst.dk/viden-om/offentligt-byggeri/kunst-i-statslige-byggerier/

Næste side:
Fase 1 – Få rammerne opstillet

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)