Ny pulje for arkitekter med interesse for Japan

Danske arkitekter og tegnstuer har i 2017 mulighed for at søge en ny pulje med fokus på Japan

15.2.2017

I 2017 fejres 150 året for diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Japan. I denne anledning har Legat- og Projektstøtteudvalget for Arkitektur oprettet en ny pulje, der giver den danske arkitekturscene mulighed for at tage del i fejringen. Formålet med puljen er at fremme faglig udveksling og samarbejde mellem danske og japanske arkitekter og tegnestuer.

Japansk og dansk arkitektur har en lang tradition for gensidig inspiration. Skønt moderne kommunikationsmetoder har lettet udveksling og adgang til informationer mellem forskellige dele af verden, så vægter arkitekturudvalget det fysiske møde mellem mennesker og kulturer højt. Udvalget har derfor nedsat en pulje, der kan understøtte kulturudvekslingen mellem Danmark og Japan i 2017.

Om puljen
Puljen henvender sig til danske arkitekter og tegnestuer, der har særlig interesse for at komme i dialog med japanske arkitekter og tegnstuer. Puljen giver midler til rejser, hvor danske arkitekter eller tegnstuer enten inviterer japanske samarbejdspartnere til Danmark eller selv besøger Japan. Udvalget vil prioritere ansøgninger, hvor der allerede er skabt kontakt til en japansk samarbejdspartner. Puljen vil kun blive udbudt i 2017.
Ansøgningsfristen er 13. marts. 

Læs mere om puljen og ansøg

Siden er sidst opdateret: 16.2.2017

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)