Statens Kunstfond støtter danske arkitekter med 9,3 mio. kr.

Statens Kunstfond har i forårets ansøgningsrunde uddelt i alt 9,3 mio. kr. til danske arkitekter. En del af støtten falder i form af treårige stipendier til Sophus Søbye Arkitekter, SNE Architects og Tobias Grumstrup Lund Øhrstrøm sammen med Pi Fabrin Kar

24. august 2016

Statens Kunstfond investerer målrettet i udvikling af kunstnerisk talent. Legat- og Projektstøtteudvalget for Arkitektur har netop uddelt tre treårige stipendier til henholdsvis Sophus Søbye Arkitekter, SNE Architects og et stipendium til deling mellem Tobias Grumstrup Lund Øhrstrøm og Pi Fabrin Karstensen. Herudover har udvalget uddelt fire mindre arbejdslegater på mellem 60.000 og 285.000 kr. Stipendiemodtagerne bevæger sig inden for vidt forskellige genrer og områder af arkitekturen og medvirker til en udvikling af faget.Treårige stipendier De treårige arbejdsstipendier gives til arkitekter med et særligt talent. Stipendierne er på 855.000 kr., der udbetales over tre år, og formålet er at give modtagerne mulighed for arbejdsro til deres kunstneriske virke. .

Uddrag af udvalgets begrundelse for tildelingen til Sophus Søbye (1971):

'Fælles for flere af Sophus` arbejder er netop forholdet mellem inde og ude der bearbejdes på bedste vis med brugen af robuste materialer der fremstår æstetisk i udtryk og ganske anvendelige. Særligt skal fremhæves spejderhusene DDS Søndermarken og Hindemosehus i Odense udført i beton støbt på stedet med detaljer i træ inde som ude og med en særlig insisteren på at arbejde med de få (rå) materialers egenskaber og tektonik.

Uddrag af udvalgets begrundelse for tildelingen til SNE Architects v. Søren Nordal Enevoldsen:
'Interessen og brugen af byrummet med skater-aktiviteter og bevægelse i fokus er blevet et fuldtids og livstils projekt for SNE. Med inspiration og afsæt i skateranlæggene i Californien har SNE været banebrydende og nytænkende i at bringe skaterfaciliteter til de danske byrum. SNEs arbejder er fokuseret omkring aktivitetsrum i byerne ofte som skaterbane miljøer med tilhørende opholdsrum og byrumsarkitektur.'

Uddrag af udvalgets begrundelse for tildelingen til Pi Fabrin Karstensen (1986) og Tobias Grumstrup Lund Øhrstrøm (1984):
'Pi Fabrin Karstensen og Tobias Grumstrup Lind Øhrstrøm modtager et treårigt arbejdsstipendium til deling, idet udvalget finder at deres arbejdet med dets særegne poetik og byggetekniske fokus er et personligt bidrag til en nytænkning af arkitekturens udtryk og materialekultur. Udvalget finder at projektet bærer en stærk relevans og bidrager på grundlæggende måder til den bæredygtighedsdiskurs som faget befinder sig i.

Læs udvalgets fulde motivation af de treårige arbejdsstipendier her.

Projektstøtte 

Ved uddelingsrunden blev tillige uddelt støtte til arkitekturudvalgets øvrige puljer som udover arbejdslegater og -stipendier tæller 1:1, Share Your Practice, Projektstøtte og Rejselegater, ligesom de to residencies i efteråret på Can Lis blev fordelt. Samlet har udvalget uddelt godt 9.3 mio. kr. i forbindelse med forårets uddelingsrunde. Der kom i alt 176 ansøgninger, hvoraf de 53 fik tilsagn, svarende til at 30% af ansøgningerne fik støtte.

Se hvem der har fået støtte i denne ansøgningsrunde her.

Kommende ansøgningsfrister:

Næste ansøgningsfrist er 22. august 2016, hvor det er muligt at søge puljerne 1:1, Share Your Practice, projektstøtte, rejselegater og residencies på Can Lis i perioden fra januar til juli 2017.

Ansøg her

Arkitekturudvalget
Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur står for at uddele 12 mio. kr. årligt til projektstøtte, arbejdslegater og treårige stipendier samt egne initiativer. Udvalget består i perioden 2014-2017 af Kim Herforth Nielsen (formand), Signe Kongebro, Mette Ramsgaard Thomsen, Søren Leth og Torben Schønherr.

 

 

 

 

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)