Arkitektkonkurrence: Udstil en pavillon i Gl. Holtegaards barokhave

Gl. Holtegaards barokhave danner i forsommeren 2017 ramme om den sidste af tre midlertidige pavilloner. Fredag den. 11. november skydes konkurrencen om, hvilken arkitekt der skal udarbejde den sidste pavillon under temaet 'sceneri' i gang

19.10.2016
Foto Hampus Berndtson

Gl. Holtegaard, Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur og Arkitektforeningen opfører tre midlertidige pavilloner af forskellige arkitekter i Gl. Holtegaards Barokhave, i perioden 2015-2017. Derfor inviteres nu til åben konkurrence om en midlertidig pavillon, der skal opføres fra 1. juni 2017 indtil udgangen af 2017.

Hver pavillon har sin egen fortælling med stærk tilknytning til historien. En fortælling, der griber fat i senbarokkens Gl. Holtegaard og samtidig sætter barokken i et nutidigt lys. Gl. Holtegaards egenart som arkitektonisk perle og havens dramatiske og iscenesættende karakter ønskes udfordret i et arkitekturprojekt. Der forventes et projekt, der har stor visuel gennemslagskraft og som på nytænkende og spektakulær vis bidrager til publikums æstetiske oplevelser.

Sceneri

Gl. Holtegaard har valgt tre temaer til de tre pavilloner: orangeri, menageri og sceneri. Temaet for den aktuelle konkurrence er ’sceneri.’ Sceneri er, ifølge ordbog over det Danske Sprog (ODS), en betegnelse for arrangementet af dekorationer og udstyr på scenen ved afvikling af en forestilling.

Konkurrencen er en fri arkitekturopgave, som tilskynder en kunstnerisk arkitektonisk bearbejdning af et midlertidigt rum, mens årets tema ’sceneri’ lægges op til fri fortolkning.

5-dages konkurrence, november 2016

Konkurrencen udskrives fredag den 11. november 2016 kl. 10.00 på Arkitektforeningens hjemmeside. Deltagerne har herefter 5 dage til at udarbejde sit skitseforslag som skal afleveres digitalt den 16. november kl. 10.00.
Konkurrencen er åben for alle medlemmer af Arkitektforeningen, hvilket betyder at der i hvert konkurrenceteam skal være mindst én arkitekt MAA med ophavsret til projektet. Arkitektstuderende må gerne deltage, hvis de teamer op med en færdiguddannet MAA'er. Det ligger arkitekt(erne) frit for at samarbejde med en kunstner eller anden relevant fagperson om opgaven.

Tilmelding til konkurrencen er ikke nødvendig.

Du finder øvrig information om konkurrencen på arkitektforeningens hjemmeside eller ved henvendelse til konkurrencens sekretær Anita Færk: anf@remove-this.arkitektforeningen.dk / tlf. 3085 9000

 

Læs om de tidligere pavilloner her:

2016, 'Menageri' af Jonathan Meldgaard Houser

2015, 'Orangeri' af Søren Pihlmann, Kim Lenschow og Mikael Stenström

 

Projektet støttes af Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur, Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst, Det Obelske Familiefond og Arkitektforeningen.

 

Siden er sidst opdateret: 19.10.2016

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)