De 9 principper
I 2004 vedtog Statens Kunstråd 9 principper for det internationale kultursamarbejde. De 9 principper er et koncentrat af Statens Kunstråds rapport for det internationale kultursamarbejde (KIU-rapporten). Principperne ligger til grund for de kunstfaglige vurderinger af projektansøgninger:
- Kunstnerisk kvalitet er udgangspunktet for valget af den kunst og de kunstnere, som præsenteres internationalt
- Støtte til kunstnere og produktioner i udlandet forudsætter relevant interesse og efterspørgsel i modtagerlandet samt aktive og kompetente udenlandske partnere
- Koncentreret indsats - vi har ikke råd til at være med overalt - de steder, hvor der er en stor potentiel efterspørgsel efter danske kunstnere og danske kulturprodukter
- Gensidighed, på basis af dialog og gensidig interesse skal både de danske og udenlandske partnere kunne drage nytte af samarbejdet
- Netværket mellem kulturinstitutioner og kunststøtteorganer i både ind- og udland skal styrkes mest muligt
- Mulighed for fleksibelt at kunne håndtere kvalificerede invitationer, der evt. opstår med kort varsel
- Nem og smidig adgang til oplysninger om både støtteordninger og dansk kulturliv
- Det forventes, at tilskudsmodtagere ved egen eller andres hjælp tager stilling til det markedsføringsmæssige behov og sikrer en maksimal, professionel synlighed i modtagerlandet
- Vedligeholdelse af etablerede kontakter; nyvakt interesse skal imødekommes.
Sidst opdateret af Mikkel Kryger d. 25.06.09
