Besøgsprogrammer

 

Besøgsprogrammer har til formål at introducere personer fra den internationale kunst- og kulturscene til dansk kunst og kultur. Programmerne giver de besøgende mulighed for at researche til fremtidige kulturudvekslingsprojekter. Ofte har de besøgende konkrete ønsker om at møde specifikke kunstnere, gallerier, institutioner, og på baggrund af disse ønsker udarbejder Kunststyrelsen et forslag, som gæsten får mulighed for at kommentere.

Invitationen kommer fra Danmark
Det er Statens Kunstråds faglige udvalg og Kunststyrelsen, der officielt inviterer og er værter ved et besøgsprogram. Besøget varer normalt 3-5 dage. Vores internationale netværk - herunder ambassader og kulturinstitutter - kan foreslå gæster, som Statens Kunstråds faglige udvalg eller Kunststyrelsen efterfølgende inviterer. Besøgsprogrammerne er finansieret af Statens Kunstråds faglige udvalg eller via Samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet og Udenrigsministeriet.

Besøg af udenlandske journalister
Pressegruppen under regeringsinitiativet Offensiv Global Markedsføring af Danmark (2007-2011) kan finansiere besøg af journalister fra centrale medier i udlandet. Kunststyrelsen indgår i pressegruppen for at varetage interesser på Kulturministeriets resortområde.
Download ansøgningskema og læs mere på særskilt hjemmeside

Statens Kunstråds internationale researchprogram
I forlængelse af Statens Kunstråds globaliseringsstrategi og for at fremme udvekslingen mellem dansk og udenlandsk kunst lancerer rådet et nyt, internationalt researchprogram. Researchprogrammet giver internationale kulturformidlere mulighed for at få indblik i det danske kunstliv og styrker netværket mellem den danske og den udenlandske kunstscene.
Læs mere om Statens Kunstråds internationale researchprogram 

Sidst opdateret af Søren Krogh d. 16.11.10

Del |

Vil du vide mere...


Herunder kan du orientere dig om besøg i 2009 indenfor de enkelte kunstneriske fagområder:

Udenlandske journalister

 

For at fremme kendskabet til danske styrkepositioner, blandt andet på kunst- og kulturområdet, kan man søge midler til transport og ophold for udenlandske journalister. Satsningen om en styrket presseindsats er en del af regeringsinitiativet 'Offensiv Global Markedsføring af Danmark'.

Kunststyrelsen deltager i initiativet for Kulturministeriet. For yderligere oplysninger og rådgivning:

 
Statens kunstfond Kunstrådet Kunststyrelsen