Den Danske Pavillon
- Foto: Ark. Troels Bruun
Den Danske Pavillon i Giardini di Castello har i en årrække dannet rammerne for de danske udstillinger under Venedig Biennalen.
På de første biennaler husedes hele den internationale udstilling i Pallazzo d’ Esposizione, hvor Danmark også var repræsenteret. I 1907 havde biennalen imidlertid vokset sig større end det oprindelige udstillingssted kunne rumme og i de følgende år påbegyndte en række lande opførelsen af nationale udstillingssteder i parken Giardini di Castello omkring Pallazzo d’ Esposizione. Siden har byggerierne spredt sig, også uden for parken. Blandt de første lande der byggede egne pavilloner var Belgien, Ungarn, Tyskland og Frankrig.
Først i starten af 1930’erne begyndte man, bl.a. i Undervisningsministeriet, at gøre sig overvejelser omkring en dansk udstillingsbygning i Venedig. Arkitekten Carl Brummer blev sat på opgaven og fik på en rejse til Venedig anvist den smukke og fremtrædende plads tæt ved indgangen i Giardini di Castello, hvor Den Danske Pavillon ligger i dag.
- Tegning: Ark. Troels Bruun
Carl Brummers danske pavillon stod færdig i 1931, og indviedes med den 18. biennales åbning i 1932. Bygningen blev opført i mursten og pudset op, og består af et stort rektangulært rum med ovenlys. Udefra domineres udtrykket af den søjlerække i kalksten, som dækker hele den oprindelige facade.
I efterkrigsårene begyndte kravene – bl.a. til størrelsen af Den Danske Pavillon – at ændre sig, og det var nødvendigt med en ny løsning. Man overvejede i en periode at rive den eksisterende bygning ned og i stedet deltage i projektet omkring etableringen af en fælles nordisk pavillon. I stedet besluttede man sig for en tilbygning til den eksisterende bygning. Opgaven blev givet til arkitekten Peter Koch i 1960.
Peter Kochs indgangsvinkel til opgaven var en radikalt anden end Carl Brummers, og hans uprætentiøse og funktionelle tilbygning, opført i gule mursten og med fladt tag, beskyldes ofte for at være i disharmoni med den oprindelige bygning. Især set fra det der nu er pavillonens bagindgang, hvor Brummers imponerende søjlerække dominerer, kan det samlede indtryk virke forvirret. Set indefra er de to bygninger imidlertid ganske harmonisk sammenpassede, og en mangfoldig skare af udstillere har gennem årene forstået at værdsætte bygningens kvaliteter som udstillingsrum.
Sidst opdateret af Benjamin Enzenberg d. 20.01.09 Ansvarlig: Lotte Lederballe Pedersen