Thomas Bang: Installationer på Den sociale Højskole i Odense, 2008

 

Værktitel: Uden titel
Kunstner: Thomas Bang (f. 1938)
Lokalitet: Den sociale Højskole, Odense
Kommune:
Odense Kommune
Datering:
2005-2008
Samarbejdspartner:
Den sociale Højskole, Odense


”Håb”, ”Drømme”, ”Lydhørhed”

Den sociale Højskole i Odense flyttede i 1996 ind i en tidligere industrivirksomhed, Thomas B. Thriges fabrikker, som bl.a. producerede elektromotorer og dynamoer. I 2008 kunne højskolen indvie et imponerende kunstværk af Thomas Bang, som strakte sig over hele dens areal.

På alle etager, på gulve og vægge breder Thomas Bangs installationer sig, med forskelligheder og med gentagelser. Objekter som refererer til Thomas B. Thrige - f.eks. runde drejede genstande i aluminium, som Bang kalder ”Thrige-toppe” - samt ovale spejle og skilte går igen i forskellige variationer.

Men man støder også på plantegninger af internationale lufthavnes landings- og startbaner - monteret på væggene som blå relieffer, der refererer til uddannelsesforløbet som en dannelsesrejse – og på små tableauer med lokkeænder, monteret på hylder i siddeområderne på 2. og 3. sal. Ænderne i bronze manøvrerer nysgerrigt rundt mellem gyldne skilte med ord, som er væsentlige begreber i socialrådgiveruddannelsen: ”Håb”, ”Drømme”, ”Lydhørhed”, ”Empati” og ”Nysgerrighed”.

I forordet til kataloget om Thomas Bangs installationer til højskolen, skriver modtagerne bl.a. også, at kunstværket bygger bro mellem ”samlebåndsproduktionens gentagelse, hvor det perfekte er den identiske gentagelse, til socialrådgiverens arbejde, hvor forståelsen for det unikke menneske er det centrale”.

UN

Klik på kataloget for at bladre i fuldskærmstilstand

Sidst opdateret af Iben Vittrup Andersen d. 21.09.11

Del |

Vis Den Sociale Højskole på et større kort

Læs mere

Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum

Kontakt

For yderligere information kontakt:
Statens Kunstfonds sekretariat
Nina Leppänen
Tlf. 3374 5082
ninlep@remove-this.kunst.dk

Se flere projekter fra kunst i det offentlige rum.
 
Statens kunstfond Kunstrådet Kunststyrelsen