Professionshøjskolen Metropol

 

Billedkunstnerne Camilla Berner, Lone Høyer Hansen og arkitekt Anders Abraham har foretaget kunstnerisk bearbejdning af den nye uddannelsesinstitution Professionshøjskolen Metropol på ydre Nørrebro i København.

  

Kunstnere og værktitler:
Billedkunstner Camilla Berner: ”Den urbane have”
Billedkunstner Lone Høyer Hansen: ”Ukrudt – Lægeplanter der vokser vildt på Nørrebro”
Arkitekt Anders Abraham: ”Punkter mellem linjer”
Lokalitet: Professionshøjskolen Metropol, Campus Rådmandsmarken, Sigurdsgade 26, København N
Datering: 2007-2010
Samarbejdspartner: Professionshøjskolen Metropol
Modtagerinstitutionens hjemmeside: http://phmetropol.dk/

Billeder fra udsmykningen CVU Metropol.

Kunstopgave til Professionshøjskolen Metropol på ydre Nørrebro
I oktober 2007 blev billedkunstnerne Camilla Berner, Lone Høyer Hansen og arkitekten Anders Abraham kontaktet af Statens Kunstfond og Professionshøjskolen Metropol. Kunstnerne blev spurgt, om de ville påtage sig en opgave, der drejede sig om en kunstnerisk bearbejdning af en ny uddannelsesinstitution på ydre Nørrebro i København. Området kaldes Campus Rådmandsmarken og huser flere uddannelser, der hører under Professionshøjskolen Metropol.

Det nye campusområde er omkranset af Titangade, Rådmandsgade og Sigurdsgade. Byggeprojektet er tegnet af KHR Arkitekter og bestod af nybyggeri på ca. 14.000 m2 i samspil med tre eksisterende bygninger på den trekantede byggegrund.   Det var dels af den eksisterende bygning på hjørnet af Titangade og Sigurdsgade - dels af den urbane have i campusområdet, som skulle kigges på gennem disse 3 kunstneres briller.  

Uddrag af Statens Kunstfonds første brev til kunstnerne:

  • Den gamle industribygning på hjørnet af Titangade og Sigurdsgade skal fungere som hovedindgang til campusområdet – til kunstnerisk bearbejdning af dette område er det ønsket, at billedkunstneren Lone Høyer Hansen og arkitekten Anders Abraham udarbejder forslag.
  • Den urbane have i campusområdets trekantede areal har allerede fastlagt en række funktioner, som f.eks. parkeringspladser og stiforløb – til kunstnerisk bearbejdning af dette areal eller dele deraf er det ønsket, at billedkunstneren Camilla Berner udarbejder forslag.  

De individuelle skitseforslag blev senere godkendt og nedenfor kan du læse kunstnernes egne beskrivelser af resultatet.  

Den samlede beløbsramme for gennemførelsen af kunstopgaven er 2.650.000 kr. Udgifterne er dækket af Statens Kunstfond og Professionshøjskolen Metropol i fællesskab.
NL

Sidst opdateret af Elisabeth W Birk d. 19.04.11 Ansvarlig: Nina Leppänen

Del |

Læs mere

Læs kunstnernes projektbeskrivelse og se billeder af værkerne.


Vis Professionshøjskolen Metropol på et større kort

Kontakt

For yderligere information kontakt:
Statens Kunstfonds sekretariat
Nina Leppänen
tlf. 3374 5082
ninlep@remove-this.kunst.dk

Se flere projekter fra kunst i det offentlige rum.
 
Statens kunstfond Kunstrådet Kunststyrelsen