
Inge Ellegaard, Århus N
Værktitel: Tankeværksted - Tankens flugt og selvstændighed
Kunstner: Inge Ellegaard (f. 1953)
Lokalitet: INCUBA Science Park, Katrinebjerg, Åbogade 15, 8000 Århus N
Kommune: Århus Kommune
Datering: 2007-2008
Samarbejdspartner: IT-Forskerpark Katrinebjerg A/S
Modtagerinstitutionens hjemmeside: http://www.incuba-sp.dk/
Tankeværksted med flyvemaskiner og øjne
En gigantisk gitterstruktur folder sig ud på væggene i INCUBA Science Park - Katrinebjerg, Århus. Inge Ellegaard har skabt et stort sammenhængende vægmaleri til husets foyer- og kantineareal. Vægmaleriet kalder Ellegaard: ”Tankeværksted – tankens flugt og selvstændighed”, og det blev indviet i 2008.
Maleriets samlende element og struktur udgøres af en flerfarvet gitterstruktur, hvorpå der er tegneserieagtige stregtegninger og store talebobler. Nogle af boblerne er fyldt ud med svævende små flyvemaskiner i næsten fotografisk gengivelse eller sværme af øjne, der kigger tilbage på dem, der går forbi værket. Blandingen af den åbne legende streg og den stringente gitterstruktur sammenkæder det fantasifulde med det konkrete - to størrelser som eksisterer side om side i Ellegaards værk.
I husets fællesrum er der hver dag et stort bevægelsesflow af studerende og medarbejdere, og Ellegaards maleri indgår som en del af alle de aktiviteter, der finder sted i rummet. Det stedsspecifikke værk har givet huset et markant visuelt udtryk, som kan opleves fra forskellige vinkler, når man færdes rundt i huset. Fra de forskellige etager kommer der fragmenter og nye vinkler af værket til syne. Så kig inden for og gå på opdagelse i tankeværkstedet.
HR
Sidst opdateret af Morten Nybo d. 04.11.09 Ansvarlig: Nina Leppänen
Vis INCUBA Science Park på et større kort
Læs mere
Se flere billeder og læs mere om værket
Om Inge Ellegaard på kunstonline.dk
Læs artikel fra Statens Kunstfond om værket
Download brochure om bygningen og udsmykningen (PDF, 2 sider)
INCUBA Science Park på Arkitektfirmaet C. F. Møllers website
Kontakt
For yderligere information kontakt:
Statens Kunstfonds sekretariat
Nina Leppänen
tlf. 3374 5082
ninlep@kunst.dk



