
Besøgsprogrammer - billedkunst
På vegne af Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg varetager Kunststyrelsen et internationalt besøgsprogram, hvor udenlandske kuratorer inviteres til Danmark for at researche til fremtidige udstillinger og projekter.
Kunststyrelsen inviterer kuratorer for biennaler og andre vigtige internationale udstillinger til Danmark for at give dem mulighed for at orientere sig om dansk samtidskunst og skabe netværk i det danske kunstmiljø.
Ofte har de besøgende kuratorer nogle konkrete ønsker om bestemte kunstnere, gallerier, institutioner og andre professionelle aktører i billedkunstmiljøet, de gerne vil møde. Med udgangspunkt i disse ønsker tilrettelægges et fuldt program for gæstens besøg.
Researchprogram
I slutningen af 2009 oprettede Statens Kunstråd et nyt program rettet mod udenlandske kuratorer - samt festivalledere, forlæggere, institutionsledere o.l. inden for andre kunstarter - som ønsker at komme til Danmark på research: Researchprogrammet. Hvor Besøgsprogrammerne kræver en invitation, kan Researchprogrammet søges direkte af kuratorerne selv. Se mere om Researchprogrammet her
Sidst opdateret af Iben Vittrup Andersen d. 16.11.11
