Visiting Architects

 

Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg vil med et nyt initiativ sætte fokus på det internationale møde. Formålet er at kunne give bedre støttemuligheder til internationalisering indenfor den danske arkitektverden.

Internationalisering
Arkitekturudvalget opfordrer ansøgere til at søge om projektstøtte til et samarbejde med eller et besøg hos en tegnestue eller et andet arkitektfagligt miljø i udlandet. Eller den anden vej rundt: danske tegnestuer kan invitere fagligt interessante personer til Danmark. Projekterne kan udfolde sig i tegnestueregi eller i samarbejde mellem forskellige vidensmiljøer og uafhængige kunstnergrupper. Målet er at fremme en faglig udveksling.

Formidling
Et krav til det nye initiativ er, at den faglige inspiration og viden som genereres, bliver formidlet til en bredere faglig kreds og/eller til offentligheden.

Støttede projekter:

Svendborg Architects v/Johnny Svendborg - 100.000 kr.
til samarbejde med Junya Ishigami Architects, Tokyo, i forbindelse med projektet "fra tagflader til urbane haver".

Vanessa Meriam Carlow, COBE  -  30.000 kr.
til ophold som Visiting Tutor ved School of Architecture, Tsinghua University, Beijing.

Eentileen Arkitekter v/Frederik Agdrup og Nicholas Bjørndal – 75.000 kr.
til udveksling med det engelske arkitekt- og produktionsfirma Facit om ”Det digitalt fabrikerede hus”.

Malene Hauxner – 60.000 kr.
til besøg hos den franske urbanist og arkitekt Alexandre Chemetoff, Paris af en gruppe forskere ved Center for Skov, Landskab og Planlægning, KU.

Tanja Marie Jordan  -  50.000 kr.
til faglig udveksling med chefarkitekt Zhu Xianze, THCA Architectural Design & Consulting Institute, Beijing om projektet ”Learning from Beijing.”

Erik Juul  -  50.000 kr.
til samarbejde med den chilenske arkitekt Jorge Lobos om et projekt for Social Housing og bæredygtighed.

Hanne Nielsen - 25.000 kr.
til samarbejde med arkitekter og byplanlæggere i Paris, Amsterdam, København og Damaskus, i forbindelse med projektet "Store Byer - Stille Steder - et immaterielt benchmark".

Tværsnit Arkitekter v/Sara Asmussen og Bengt Kalderén – 100.000 kr.
til workshop med danske arkitekter og arkitektvirksomheder fra Finland, Tyskland eller USA om nye arbejdsmetoder og digitalisering.

Find ansøgningsskema og læs vejledningen her
Læs pressemeddelelsen her

Arkitekturudvalget består i perioden 2008-2010 af Anne Beim (fmd.), Henrik
Schmidt og Mette Tony.

Sidst opdateret af Karin Andersson d. 12.08.10 Ansvarlig: Vibeke Friis-Jensen

Del |

Kontakt

Vibeke Friis-Jensen
T. 3374 4533
vibfri@remove-this.kunst.dk
Kunststyrelsens Billedkunstcenter

Kunststyrelsen er sekretariat for Statens Kunstfond

 
Statens kunstfond Kunstrådet Kunststyrelsen