
Prøveoversættelser
Løbende
Hvem kan søge
Puljen kan søges af:
- Oversættere, der oversætter fra dansk
- Danske forlag
- Udenlandske forlag
- Udenlandske opførende teatre i forbindelse med oversættelse af dansk dramatik til opførelse
- Udenlandske tidsskrifter og mindre, litterære publikationer i forbindelse med f.eks. festivaler
Formålet med puljen er at fremme udbredelsen af dansk litteratur og dramatik i udlandet.
Prøveoversættelsespuljen yder støtte til oversættelse af dansk litteratur i uddrag samt til fuld oversættelse af dramatik. Oversættelsen skal præsentere dansk litteratur og dramatik for udenlandske forlag, tidsskrifter eller teatre.
Sådan vurderes din ansøgningI vurderingen af ansøgningen lægges der vægt på værkets kvalitet og på oversætterens kvalifikationer.
Det understeges, at oversætterens CV er afgørende for vurderingen af ansøgningen. Ansøgningen skal derfor indeholde et opdateret og relevant CV med angivelse af uddannelse samt af alle eller de væsentligste oversættelser til det sprog, der søges om.
Ved ansøgninger om oversættelse af faglitteratur lægger udvalget vægt på, at værket har almen faglig karakter. Oversættelse af anden faglitteratur, herunder undervisningsmateriale, støttes ikke.
Det er normalt en forudsætning for tildeling af støtte, at der oversættes fra det sprog, det pågældende værk oprindeligt er udgivet på, og at oversætteren oversætter til sit modersmål. Der gives ikke støtte til oversættelse af egne værker og tekstrevision.
Ansøgere må maksimalt indsende to ansøgninger ad gangen.
Prøveoversættelsen må ikke være anvendt til det ansøgte formål på ansøgningstidspunktet.
Hvem vurderer ansøgningenAnsøgningen vurderes af Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Læs eventuelt om udvalgets sammensætning.
Hvor meget kan der søges omSkøn- og faglitteratur kan maksimalt støttes med 6.000 kr. til oversættelse af et uddrag på 16 sider fra det konkrete værk inklusive evt. synopsis og/eller anmeldelser. Ved prosa regnes med 2.400 tegn (inklusive mellemrum) per normalside og en takst på 375,- kr. per normalside.
Ved lyrik regnes med 12 verselinjer per normalside og en takst på 750,- kr. per normalside. Ved oversættelse af dramatik kan der gives støtte til oversættelse af hele værker. Der søges på baggrund af en beregning ud fra antal normalsider à 1.500 tegn (inklusive mellemrum) og en takst på 375,- kr. per normalside. Ved ansøgning om støtte til oversættelse af dramatik skal en beregning af det ansøgte beløb indgå i ansøgningen.
Hvad skal ansøgningen indeholdeVi anbefaler, at du orienterer dig i ansøgningsformularen og har de nødvendige oplysninger og evt. dokumenter/filer klar, før du går i gang med ansøgningen.
Følgende oplysninger skal indføjes i det elektroniske ansøgningsskema:
- Ansøgers kontakt- og kontooplysninger
- En kort beskrivelse af formålet med oversættelsen, herunder hvilke udenlandske forlag oversættelsen skal sendes til
- Oversætterens CV: relevant CV med uddannelse og liste over (udvalgte) oversættelser fra dansk. (CV indskrives i skemaet)
- En bekræftelse af, at ansøger har indhentet tilladelse til oversættelse fra rettighedshaveren
Ved ansøgning om støtte til oversættelse af dramatik skal der endvidere indgå følgende:
- En beregning af honoraret på baggrund af antal normalsider à 1.500 tegn og en takst på 375,- kr. per normalside
- Kopi af tre (3) sider af det værk, der skal oversættes - vedhæftes den elektroniske ansøgning
Ansøgninger, der ikke indeholder de krævede oplysninger og dokumenter, vil ikke blive behandlet.
Når du har indsendt ansøgningenNår du har indsendt din elektroniske ansøgning, vil du umiddelbart herefter modtage en kvitteringsmail med en vedhæftet kopi af ansøgningen.
Der er ikke frister for indsendelse af ansøgninger, og ansøgningerne behandles af Statens Kunstråds Litteraturudvalg på det først mulige møde efter modtagelse af ansøgningen.
Bevilget støtte udbetales snarest muligt efter, at Litteraturcentret har givet tilsagn om støtte.
Ansøgningsskema
Ansøgning
Vigtigt:
Ansøgninger er tilpasset følgende browsere:
PC-brugere:
Internet Explorer, fra 6.0 >
MAC-brugere:
Firefox, seneste version >
Det anbefales at benytte en af disse browsere, da ansøgninger kan give problemer i andre browsere.
Bilag - må maks. fylde 15 MB
Info om, hvordan du håndterer bilag til ansøgningen.
Tilskudsgiver
Statens Kunstråd
Litteraturudvalget
Kontakt
Kunststyrelsens Litteraturcenter
litteratur@kunst.dk
3374 4500
