Litteratur- og personudvekslingspuljen

Støtte til forfatteres rejse- og hoteludgifter.

Ansøgningsfrist
Løbende


Hvem kan søge

Danske og udenlandske forfattere, danske og udenlandske institutioner. Det er en forudsætning, at deltageren er inviteret af arrangøren forud for ansøgningen.

I forbindelse med forfatteres rejse er det normalt en forudsætning, at forfatteren har udgivet et værk som eneforfatter på et af forfatteren økonomisk og redaktionelt uafhængigt forlag.

Ved forfattere forstås forfattere af skønlitterære værker inden for alle genrer, af børnelitterære værker, herunder illustratorer, af faglitterære værker af almenkulturel interesse samt danske tegneserieskabere.

Der kan ikke søges til

  • Konferencedeltagelse i form af netværksaktiviteter, med mindre deltagelsen er en del af en direkte promovering af eget forfatterskab på baggrund af en invitation
  • Rejser der er påbegyndt på ansøgningstidspunktet.

 

 

Formål med ordningen

Der gives støtte til danske forfattere og udenlandske institutioner i forbindelse med danske forfatteres deltagelse i litteraturfestivaler, oplæsningsarrangementer og formidling i forbindelse med udgivelser i udlandet. Der skal være tale om promovering af eget forfatterskab. På samme præmisser støttes udenlandske forfatteres rejser til Danmark, og rejser til Danmark for danske forfattere, der er fast bosiddende i udlandet. Endvidere kan der ydes støtte til kortere ophold i Danmark for oversættere af dansk litteratur.

Der kan gives hel eller delvis støtte til rejse og hotelophold.

Det er en forudsætning, at deltageren er inviteret af arrangøren forud for ansøgning.

Der kan maksimalt ydes støtte til tre forfatteres deltagelse i ét og samme arrangement, og der ydes ikke støtte i forbindelse med arrangementsrækker, dvs. mere end tre arrangementer ved samme arrangør inden for et halvt år. Støtte til sådanne skal søges i De generelle midler.

Hvor meget kan der søges om

Der kan søges om støtte til dækning af rimelige udgifter til rejse og hotelophold. som udgangspunkt dækkes natten før og natten efter et arrangements afholdelse. diæter dækkes ikke. Se eventuelt listen over, hvem der tidligere har modtaget tilskud. Derudover kan der søges op til 2.500 kr. til oversættelse af et teaterstykke, lyrik eller et stykke prosa i forbindelse med oplæsningsarrangementer i udlandet - eller i Danmark, når der er tale om udenlandske forfattere.

Ved oplæsningsarrangementer og læserejser i udlandet kan der endvidere ydes støtte til dækning af rejse og opholdsudgifter for forfatterens oversætter.

Hvad skal ansøgningen indeholde

Vi anbefaler, at du orienterer dig i ansøgningsformularen og har de nødvendige oplysninger og dokumenter/filer klar, før du går i gang med ansøgningen.

Følgende bilag skal vedhæftes ansøgningen:

  • CV og værkliste for den/de forfatter(e), der søges støtte til
  • Invitation fra arrangøren (gælder ikke oversætteres kortere ophold i Danmark)
  • Program for opholdet, hvis der er tale om arrangementer over flere dage

Ansøgninger, der ikke indeholder de krævede oplysninger, vil ikke blive behandlet.

Når du har indsendt ansøgningen

Når du har indsendt din elektroniske ansøgning, vil du umiddelbart efter modtage en kvitteringsmail med en vedhæftet kopi af ansøgningen.

Ansøgningen vil blive behandlet hurtigst muligt inden for 4 uger, og du vil modtage mailsvar.

Ansøgningsskema

AnsøgningAnsøgning


Vigtigt:
Ansøgninger er tilpasset følgende browsere:
PC-brugere:
Internet Explorer, fra 6.0 >
MAC-brugere:
Firefox, seneste version >
Det anbefales at benytte en af disse browsere, da ansøgninger kan give problemer i andre browsere.

Bilag - må maks. fylde 15 MB
Info om, hvordan du håndterer bilag til ansøgningen.

Tilskudsgiver
Statens Kunstråd
Litteraturudvalget

Kontakt
Kunststyrelsens Litteraturcenter
litteratur@kunst.dk
3374 4500







 
Statens kunstfond Kunstrådet Kunststyrelsen