Kommunale billedkunstråd

Grundtilskud til kommunale/lokale billedkunstråd.

* Note: OBS! ANSØGNINGSFRIST UDSKUDT GRUNDET TEKNISKE PROBLEMER. NY ANSØGNINGSFRIST ER TIRSDAG D. 24. JANUAR KL. 23:59. OBS. Ny grænse for vedhæftede filer på maks. 15 MB.
Ansøgningsfrist
24. jan. 2012
13. apr. 2012
17. aug. 2012
12. okt. 2012 *


Hvem kan søge

Kommunale billedkunstråd.

Formål med ordningen

Statens Kunstråds Billedkunstudvalg ønsker at opprioritere støtten til de kommunale billedkunstråd. Udvalget ser gerne, at der blev nedsat flere kommunale billedkunstudvalg, og har derfor øremærket en pulje på 800.000 kr. specifikt til dette formål.

Udvalget kan bevilge støtte i form af mindre grundtilskud til de kommunale billedkunstråd under forudsætning af – som minimum – en tilsvarende kommunal medfinansiering.

Sådan vurderes din ansøgning

Det er Statens Kunstråds Billedkunstudvalg, der vurderer de indkomne ansøgninger. Udvalget foretager en kunstfaglig vurdering af den enkelte ansøgning.

Statens Kunstråds Billedkunstudvalg støtter kommunale billedkunstråd, der opfylder følgende tre kriterier:

  • Kommunale billedkunstråd, som er nedsat af en eller flere kommuner, og som hovedsagelig består af professionelt arbejdende billedkunstnere og kunstkyndige med relevant faglig baggrund.
  • Kommunale billedkunstråd, som er støttet af kommunen med minimum det samme årlige grundbeløb, som det ansøgte.
  • Kommunale billedkunstråd, som styrker den lokale professionelle billedkunst og dennes netværk og synlighed.

Udover disse grundlæggende kriterier vil udvalget i vurderingen inddrage et generelt hensyn til:

  • Initiativer, der sikrer en positiv udvikling lokalt.
  • Initiativer, der sikrer bredde og mangfoldighed i det danske kunstliv.
  • Initiativer, som ikke allerede kan få tilskud til billedkunst (kunstneres produktion af værker, udstillingssteders udstillinger, indkøb af kunstværker til det offentlige rum eller i offentlige bygninger).
Hvem vurderer ansøgningen

Det er Statens Kunstråds Billedkunstudvalg, der vurderer ansøgningen.

Hvad skal ansøgningen indeholde

Vi anbefaler, at du orienterer dig i ansøgningsskemaet og har de nødvendige oplysninger og bilag klar, før du går i gang.

Følgende bilag skal vedhæftes ansøgningsskemaet:

  • Projektbeskrivelse og budget (brug skabelon: Bilag til ansøgning)
  • Oversigt over rådets personsammensætning, samt CV'er
  • Vision for rådet, gerne inklusiv handlingsplan
Når du har indsendt ansøgningen

Når du har indsendt din elektroniske ansøgning, vil du umiddelbart efter modtage en kvitteringsmail.

Du vil få besked om udvalgets afgørelse inden for 12 uger efter ansøgningsfristen. I løbet af de 12 uger bliver ansøgningerne klargjort til udvalget, udsendt, læst og behandlet. Såfremt der er inhabilitetssager skal de igennem yderligere en behandlingsproces. Når alle sager fra samme uddeling er klar, bliver tilskud offentliggjort på www.kunst.dk under Hvem har fået tilskud.

Ansøgningsskema

AnsøgningAnsøgning
Bilag_til_ansoegningsskema_kommunale_billedkunstraad.docBilag til ansøgning


Vigtigt:
Ansøgninger er tilpasset følgende browsere:
PC-brugere:
Internet Explorer, fra 6.0 >
MAC-brugere:
Firefox, seneste version >
Det anbefales at benytte en af disse browsere, da ansøgninger kan give problemer i andre browsere.

Bilag - må maks. fylde 15 MB
Info om, hvordan du håndterer bilag til ansøgningen.

Tilskudsgiver
Statens Kunstråd
Billedkunstudvalget

Kontakt
Theis Petersen
theisp@kulturstyrelsen.dk
3374 4534







 
Statens kunstfond Kunstrådet Kunststyrelsen