Dramatikpuljen

Støtte til styrkelse af dansk dramatik, nationalt og internationalt.

Ansøgningsfrist
01.05.2012
01.11.2012


Hvem kan søge

Puljen kan søges af institutioner, dramatikere, forfattere og oversættere, der arbejder med dansk dramatik. De projekter, der søges til, skal være målrettet professionel teatervirksomhed.

Formål med ordningen

Det overordnede formål med puljen er at styrke kvaliteten af den danske dramatik ved at give danske dramatikere muligheder for at udvikle og afprøve dramatiske værker, blandt andet gennem workshops og readings både nationalt og internationalt.

Hvad kan der søges støtte til
Der kan søges tilskud til aktiviteter, der har til formål at understøtte dansk dramatik nationalt og internationalt. Der kan søges støtte til:

  • Udvikling af et konkret projekt/værk med henblik på færdiggørelse til reading, produktion eller lignende
  • Afholdelse af workshops og readings i Danmark og i udlandet
  • Oversættelser af dansk dramatik
  • Danske dramatikeres deltagelse festivaler i udlandet og formidling i forbindelse med udgivelse, opførelser og oplæsninger i udlandet
  • Andre aktiviteter, der fremmer arbejdet med dansk dramatik.

Der gives ikke tilskud til egentlig forestillingsproduktion

Sådan vurderes din ansøgning

Puljen fordeles efter en kvalitetsvurdering af de indkomne ansøgninger.

Hvem vurderer ansøgningen

Ansøgningen vurderes af Statens Kunstråd. Læs eventuelt om udvalgets sammensætning.

Hvad skal ansøgningen indeholde

Vi anbefaler, at du orienterer dig i ansøgningskriterierne og har de nødvendige oplysninger og dokumenter/filer klar, før du går i gang med ansøgningen.

I ansøgningsformularen skal ansøger anføre:

  • Kort og klar beskrivelse (maks. 500 enheder) af det projekt, der søges støtte til
  • Ansøgers navn, adresse, CPR- eller CVR-nummer samt telefon og evt. e-mail
  • Kortfattet CV for ansøger (maks. 200 enheder).

Ved ansøgning om støtte til udvikling af et konkret projekt/værk med henblik på færdiggørelse til reading, produktion eller lignende skal der til ansøgningen vedhæftes:

  • Beskrivelse af det konkrete projekt eller værk - vedlagt tekstprøve eller synopsis samt øvrige relevante bilag (maks. 2 A4-sider)

Ved ansøgning om støtte til afholdelse af workshops og readings i Danmark samt til afholdelse af workshops og readings internationalt skal der til ansøgningen vedhæftes:

  • Detaljeret budget og angivelse af, om ansøger selv bidrager og med hvad, og angivelse af, om der søges eller forventes støtte andetsteds fra.

Ved ansøgning om støtte til prøveoversættelse af dansk dramatik er det normalt en forudsætning for tildeling af støtte, at der oversættes fra dansk, og at oversætteren oversætter til sit modersmål.

Hvis ansøgning om støtte til prøveoversættelse ikke indsendes af oversætteren selv, skal der til ansøgningen vedhæftes:

  • Kortfattet CV for oversætteren (maks. 1 A4-side).

Ved ansøgning om støtte til dramatikeres deltagelse i udenlandske festivaler samt om støtte til formidling i forbindelse med udgivelse og opførelser og oplæsninger i udlandet skal der til ansøgningen vedhæftes:

  • Et detaljeret budget og angivelse af, om ansøger selv bidrager og med hvad, og angivelse af, om der søges eller forventes støtte andetsteds fra.

Ved ansøgning om støtte til andre aktiviteter, der fremmer arbejdet med dansk dramatik, skal der til ansøgningen vedhæftes:

  • Et detaljeret budget og angivelse af, om ansøger selv bidrager og med hvad, og angivelse af, om der søges eller forventes støtte andetsteds fra.

Ansøgningen
Ansøgninger skal indgives ved anvedelse af elektronisk ansøgningsskema.

Der kan maksimalt indsendes én ansøgning pr. frist pr. ansøger. Det projekt/værk, der søges støtte til, må ikke være afsluttet ved udløbet af den frist, ansøgningen er modtaget rettidigt til.

Ansøgninger, der ikke indeholder de krævede oplysninger, vil ikke blive behandlet.

Når du har indsendt ansøgningen

Når du har indsendt din elektroniske ansøgning, vil du umiddelbart efter modtage en kvitteringsmail med en vedhæftet kopi af ansøgningen.

Du vil få besked om udvalgets afgørelse inden for 12 uger efter ansøgningsfristen. Såfremt der er inhabilitetssager, skal de igennem en yderligere behandlingsproces. Når alle sager fra samme frist er klar, bliver resultatet udmeldt pr. mail, og tilskud bliver offentliggjort samlet på www.kunst.dk

Ansøgningsskema

AnsøgningAnsøgning


Vigtigt:
Ansøgninger er tilpasset følgende browsere:
PC-brugere:
Internet Explorer, fra 6.0 >
MAC-brugere:
Firefox, seneste version >
Det anbefales at benytte en af disse browsere, da ansøgninger kan give problemer i andre browsere.

Bilag - må maks. fylde 15 MB
Info om, hvordan du håndterer bilag til ansøgningen.

Kontakt
Lars Sidenius
larsid@kulturstyrelsen.dk
3374 5068







 
Statens kunstfond Kunstrådet Kunststyrelsen