
Arbejdslegater og -stipendier – Arkitekturudvalget
01. feb. 12 *
Hvem kan søge
Arkitekter kan søge. Statens Kunstfond yder ikke støtte til studerende eller til uddannelsesformål i øvrigt.
Normalt gives arbejdslegater mv. som individuelle legater. Men hvis I er en mindre tegnestue på fx 2-3 personer, der ønsker at søge et fælles legat, skal der angives en kontaktperson i ansøgningsskemaet, og der skal anføres cvr-nr. Som bilag vedhæftes dels en samlet præsentation af tegnestuen (evt. link til hjemmeside) dels individuelle CV'er.
Formål med ordningenStatens Kunstfond skal virke til fremme af dansk skabende kunst. Formålet er at opretholde og fremme skabende kunstneres kunstneriske arbejde og produktion.
- Arbejdslegater er engangsydelser af varierende størrelse. Et arbejdslegat gives til kunstneren til fortsat kunstnerisk virke.
- Treårige arbejdsstipendier gives til kunstnere, der i deres hidtidige kunstneriske produktion har vist et særligt kunstnerisk talent.
Det overordnede kriterium for alle tildelinger fra Statens Kunstfond er kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent. Da udvalgets midler imidlertid er begrænsede, kan udvalget ikke imødekomme alle støtteværdige ansøgninger.
Ved udvalgets prioritering af ansøgningerne vurderer udvalget først og fremmest den kunstneriske kvalitet, men udvalget kan også vælge at tage hensyn til, hvor meget du i øvrigt modtager eller har modtaget i statslig kunststøtte i de senere år i form af støtte fra Statens Kunstfond. Dette skøn foretages for at sikre en nogenlunde rimelig fordeling af kunststøttemidlerne.
Hvem vurderer ansøgningenStatens Kunstfonds Arkitekturudvalg har i perioden 2011-2013 følgende sammensætning:
Arkitekt Lars Juel Thiis (formand)
Arkitekt Dan Stubbergaard
Arkitekt Anette Brunsvig Sørensen
Ved ansøgning om arbejdslegat eller treårigt arbejdsstipendium skal der ikke søges om et bestemt beløb. Du kan danne dig et indtryk af typiske beløbsstørrelser i listen Hvem har fået tilskud.
En ansøgning om treårigt arbejdsstipendium vil – såfremt ansøgningen ikke imødekommes – medføre, at ansøgningen efterfølgende bliver behandlet som ansøgning om arbejdslegat.
Hvad skal ansøgningen indeholdeDet tager ca. 15 min. at udfylde det elektroniske ansøgningsskema, når du har alle oplysninger klar på forhånd. Det er en god idé at have bilaget, gerne et samlet dokument fx i Word eller PDF-format, klar til vedhæftning. Det vedhæftede bilag må maks. fylde 15 MB i alt. Filer og filmapper må ikke zip-komprimeres.
Bilaget skal indeholde følgende oplysninger:
- En motiveret ansøgning med oplysninger om de seneste års kunstneriske arbejde og en kort beskrivelse af hvad der søges til.
- Et kort CV.
- Dokumentation for dit kunstneriske arbejde. Du kan eventuelt angive link til sekundært billedmateriale på dit website. Det er dit ansvar, at linket og websitet virker, og at siden er opdateret med relevante billeder.
Vælger du at sende fysisk bilagsmateriale til udvalget, bliver materialet behandlet som sekundært bilag. Fysisk indsendt materiale destrueres umiddelbart efter behandlingen af ansøgningen.
CPR- eller CVR-nummer
Bemærk, at de angivne oplysninger om CPR/CVR-nummer og bankoplysninger oplyst i ansøgningen bliver brugt i forbindelse med udbetalingen af legatet. Du skal oplyse dit CPR-nummer i ansøgningen. Hvis du har et enkeltmandsfirma, er det muligt at få legatet udbetalt via CVR-nummeret. Et arbejdslegat er almindelig skattepligtig indkomst.
Hvordan søger samarbejdende kunstnere om støtte
Er I flere personer, der vil søge om et legat, som I vil dele mellem jer, skal hvert medlem af gruppen sende en elektronisk ansøgning, hvor alle ansøgere bliver nævnt. Ansøgningerne må gerne have identiske bilag.
Når du har indsendt din elektroniske ansøgning, vil du umiddelbart efter modtage en kvitteringsmail.
Ved forårsuddelingen vil du få besked om udvalgets afgørelse medio maj. Efter ansøgningsfristen bliver ansøgningerne klargjort til udvalg, udsendt, læst og behandlet og herefter skal afgørelserne bekræftes. Såfremt der er inhabilitetssager skal de igennem yderligere en behandlingsproces. Svar på ansøgningen bliver udmeldt pr. mail og tilskud offentliggjort samlet på www.kunst.dk.
Ansøgningsskema
Ansøgning
Vigtigt:
Ansøgninger er tilpasset følgende browsere:
PC-brugere:
Internet Explorer, fra 6.0 >
MAC-brugere:
Firefox, seneste version >
Det anbefales at benytte en af disse browsere, da ansøgninger kan give problemer i andre browsere.
Bilag - må maks. fylde 15 MB
Info om, hvordan du håndterer bilag til ansøgningen.
Tilskudsgiver
Statens Kunstfond
Arkitekturudvalget
Kontakt
Eva Jensen
evajen@kulturstyrelsen.dk
33745052
